Putin vil give disse familier næsten 600.000 kr.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, lover i et dekret at betale fem millioner rubler til familier til medlemmer af Ruslands Nationalgarde, der falder på slagmarken i Ukraine eller Syrien.
Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Beløbet svarer til 81.500 dollar eller 570.000 kroner.
Reuters noterer, at dekretet fra Putin også er en officiel erkendelse af, at Ruslands Nationalgarde, kendt som Rosgvardia, er indsat i krigen i Ukraine.
Eller i den ‘specielle operation’, som Rusland kalder den.