Ung kvinde og mand anhold for 26 kg amfetamin

I en lejlighed på Frederiksberg har politiet fundet seks kilo amfetamin. I den forbindelse er en ung kvinde og en ung mand blevet anholdt og varetægtsfængslet.

Fundet blev gjort torsdag, og fredag bestemte en dommer i Retten på Frederiksberg, at de to sigtede skal være fængslet i foreløbig 26 dage.

Kvinden er 21 år, mens manden er 22.

Politiet har også rejst sigtelse om en endnu større portion amfetamin mod manden.

Han beskyldes for at have været i besiddelse af cirka 20 kilo amfetamin på en adresse i Vanløse.

Hvis anklagemyndigheden senere rejser tiltale, og hvis de to findes skyldige, står de til en straf på mange års fængsel.

Således blev en 24-årig mand torsdag ved Retten i Glostrup idømt fængsel i fem år og ni måneder for handel med to kilo kokain.

Da manden onsdag blev anholdt, fandt politiet omkring 300 gram kokain samt en mindre mængde hash og MDMA, der er det aktive stof i ecstasy. Politiet fandt også knap 76.000 kroner i kontanter.

Torsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør. Her erkendte han at have solgt mindst to kilo kokain, og han kunne derfor idømmes en strafdom for narkohandel.

Skriver EB

DKNU

Scroll to Top